Rigtig glædelig hvid jul derude.
Min vittige og yderst kreative kusine fra Kastrup, skrev på sin facebook-profil tidligere: "Det må være hævn for alle de år, vi har ønsket os en hvid jul". Tydeligere kan det vist ikke siges.
Alt er hvidt i miles omkreds, det er næsten som om det gør helt ondt i øjenene alt det sne.
Vi har holdt en skøn lillejuleaften hos den ældste datter og jeg/vi fik gaver!!!
Jeg er netop blevet færdig med en lille strikkegave, jeg orker bare ikke at hæfte enderne nu, det kan nås i morgen tidlig.
Og så har vi sørme købt snekæder til bilen. Troede ellers kun, at det var den slags man gjorde, når man ikke bor i hovedstaden (undskyld, men det troede jeg altså). Nu sidder jeg som næsten 45 årig med 1 år gammel Fiesta med vinterdæk OG SNEKÆDER!!
Vi skal sgu være sikre på at komme både ud og hjem i disse juledage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar